Tagene i Næstved
Næstved er den største by i vores område, og cirka 60 procent af boligerne er parcel- og rækkehuse bygget mellem 1960 og 1990. Det er især kvartererne omkring Mogenstrup, Herlufsholm og Ny Holmstrup.
Huse fra den periode har typisk betontagsten eller eternit, ofte lagt uden undertag. Det er sjældent kun tagpladerne der skal skiftes, når først taget er af, og det siger vi på forhånd i stedet for undervejs.
I en købstad som Næstved står husene tættere, og mange af dem er ældre end parcelhuskvartererne udenfor. Det betyder tegltage med ujævne lægteafstande, skorstene der skal inddækkes ordentligt, og skotrender mellem bygninger der ligger klods op ad hinanden. Vi regner altid med at der er noget under det gamle tag vi ikke kan se fra jorden.
Ligger huset i den ældre del af byen, kan der være krav om at taget skal lægges i et bestemt materiale eller en bestemt farve. Vi tjekker det med kommunen inden vi giver tilbud, så du ikke ender med et tag du skal lave om.
Gamle tegltage er tit lagt uden undertag, fordi man dengang regnede med at teglet alene kunne holde vandet ude. Det kan det også, lige indtil en sten knækker. Vi lægger undertag under, så en enkelt knækket sten ikke bliver til en fugtskade.
Skorstenen er det sted hvor flest tage begynder at være utætte. Inddækningen omkring den er udsat, og på ældre huse er den tit lavet i zink der har ligget i 40 år. Vi skifter den med, når vi alligevel har taget af.
Tagvinduer i ældre huse sidder tit for lavt i forhold til undertaget, og så løber vandet ind langs kanten i stedet for ned i renden. Vi retter det op, når vi lægger nyt tag, så det ikke bliver ved med at dryppe samme sted.
