Tagene i Præstø
Præstø ligger ud til fjorden, og byen er lille nok til at vi kender de fleste hustyper her. Det er en blanding af ældre byhuse inde ved havnen og parcelhuse i kanten af byen.
Fjorden betyder fugtig luft året rundt. Det er ikke det samme som saltluft ude ved den åbne kyst, men det er nok til at nordvendte tagflader gror til hurtigere, end de gør inde i landet.
I en købstad som Præstø står husene tættere, og mange af dem er ældre end parcelhuskvartererne udenfor. Det betyder tegltage med ujævne lægteafstande, skorstene der skal inddækkes ordentligt, og skotrender mellem bygninger der ligger klods op ad hinanden. Vi regner altid med at der er noget under det gamle tag vi ikke kan se fra jorden.
Ligger huset i den ældre del af byen, kan der være krav om at taget skal lægges i et bestemt materiale eller en bestemt farve. Vi tjekker det med kommunen inden vi giver tilbud, så du ikke ender med et tag du skal lave om.
Har huset flere etager, skal tagrenden kunne tage vandet fra hele fladen. Vi regner efter, om den nuværende rende er stor nok, i stedet for bare at hænge en ny op i samme dimension.
Skorstenen er det sted hvor flest tage begynder at være utætte. Inddækningen omkring den er udsat, og på ældre huse er den tit lavet i zink der har ligget i 40 år. Vi skifter den med, når vi alligevel har taget af.
Står huset op ad naboens, er der en skotrende mellem jer. Den skal have fald hele vejen, og den skal kunne rummes af begge tage. Det er det sted hvor vi bruger mest tid på at gøre det ordentligt.
Vi er tæt på vandet her, og saltluften tærer på metal. Inddækninger, skruer og beslag ruster hurtigere, end de gør inde i landet, og det er dem der svigter først. Vi vælger materialer derefter.
