Tagene i Vordingborg
Omkring 60 procent af boligerne i Vordingborg er parcelhuse, og kvartererne mod nord og øst er for det meste bygget mellem 1960 og 1985. Mange af dem er typehuse, hvilket er en fordel: når vi har lagt tag på ét hus i et kvarter, kender vi opbygningen på nabohusene.
Inde i bykernen er det ældre byhuse fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Der er bygningerne fredede eller bevaringsværdige flere steder, og så er der krav til materiale og udformning. Vi tjekker det hos kommunen, inden vi giver tilbud.
I en købstad som Vordingborg står husene tættere, og mange af dem er ældre end parcelhuskvartererne udenfor. Det betyder tegltage med ujævne lægteafstande, skorstene der skal inddækkes ordentligt, og skotrender mellem bygninger der ligger klods op ad hinanden. Vi regner altid med at der er noget under det gamle tag vi ikke kan se fra jorden.
Ligger huset i den ældre del af byen, kan der være krav om at taget skal lægges i et bestemt materiale eller en bestemt farve. Vi tjekker det med kommunen inden vi giver tilbud, så du ikke ender med et tag du skal lave om.
Tagvinduer i ældre huse sidder tit for lavt i forhold til undertaget, og så løber vandet ind langs kanten i stedet for ned i renden. Vi retter det op, når vi lægger nyt tag, så det ikke bliver ved med at dryppe samme sted.
Bymidten har ofte trange adgangsforhold. Vi aftaler stillads og levering med dig på forhånd, så materialerne ikke står i vejen længere end nødvendigt.
Er der kvist på taget, er det den der kræver mest. En kvist har fire samlinger mere end resten af taget, og det er der utætheder starter. Vi laver inddækningen om, når vi lægger nyt tag, i stedet for at genbruge den gamle.
Vi er tæt på vandet her, og saltluften tærer på metal. Inddækninger, skruer og beslag ruster hurtigere, end de gør inde i landet, og det er dem der svigter først. Vi vælger materialer derefter.
